"Vi har den unge i fokus
hele tiden."
SOLOFORLØB 1:1
Vi tilbyder soloforløb med 1:1 bemanding og et individuelt program skræddersyet til de behov som den unge eventuelt måtte have. Vi har professionelle medarbejdere som er klar til at afhente og indlogere den unge i en egnet bolig.
VI ARBEJDER MED 5-TRIN
1.
Den unge indlogeres i egnet bolig, efter behov.
2.
Vi laver et specialiseret program efter aftale/input fra sagsbehandler.
3.
Den unge er i solo-cares varetægt og deltager i de aftalte aktiviteter.
4.
Der måles hen ad vejen fremskridt og aftales eventuelle om justeringer af programmet.
5.
Den unge udskrives ved bedring og efter nærmere aftale.
RELATIONSOPBYGNING
Vi vægter relationsopbygningen imellem den unge og vores personale meget højt. Det vil bla. foregå Igennem de aktiviteter vi tilbyder hvor vi har et specielt fokus på at komme den unge nærmere og opbygge en gensidig tillid. Vi forsøger i bedste omfang at tilpasse hverdagen i forhold til de interesser den unge har. Vi kan tilbyde håndværksmæssige aktiviteter bla. indenfor tømrerfag, automekanik, VVS og smedearbejde.
Vores primære mission er at hjælpe den unge, til en bedre tilværelse igennem understøttende pædagogiske samtaler. Vi vejleder og guider de unge til et bedre selvbillede, og giver dem muligheden for succesoplevelser i tilværelsen og derved bedre muligheder, for at begå sig i det omgivende samfund. Relationsopbyggende pædagogik er derfor en helt central del af vores fokusområde, og er et bærende element for den unges udvikling og fremtid.
Opsyn
Vi har den unge under opsyn 24/7 af vores personale således at der altid kan handles ved akut behov.
Vejledning
Vi hjælper den unge godt på vej til et liv i balance, og leverer professionel vejledning under hele forløbet.
Vilje
Igennem positiv feedback og motiverende samtaler, hjælper vi den unge til at opretholde viljen og troen på sig selv.
PÆDAGOGIK
Vi er store tilhængere af KRAP-metoden og arbejder stærkt på at identificere og ændre uhensigtsmæssig adfærd og mønstre. Vi arbejder på at identificere den unges ressourcer og ankende og styrke denne gennem positiv feedback fra personalet, som hjælper som motivation til at få ændret og korrigere problematisk adfærd.
Vi tager den unge igennem systemisk tænkning og hjælper med at takle situationer som f.eks. familie, venskaber, skole og nærmiljø, hvor vi udtænker en plan for takling af de problematiske situation som man kan komme ud for i disse miljøer. Dette hjælper den unge med mere selvtillid og en strategi for hvordan man takler en svær situation.